Hvem er han?
En sjælden fugl, der flyver gennem tykt og tyndt. En overlever, fuld af
indre modsætninger, der klør løs på alt hvad der vækker hans nysgerrig-
hed. Han er hverken fantast eller fanatiker, snarere den fantasifulde
ener. Hans teaterhistorie kan fortælles enkelt:
Falken lærer af sine fejl og bliver aldrig klogere.

Hvad gør han?
Med det ubændige element i sit sind, sit mod, sine næsten dumdristige idéer, skaber han på én
gang sammenstød og euforiske øjeblikke, teatermagi. Han bliver med rette mistænkt for at søge
konfrontation for at skabe de intense øjeblikke, den intensive oplevelse.

Hvad vil han?
Det sprøjter ud af ham med provokerende og grænseoverskridende forestillinger for både børn og voksne. Nogle af dem inddrager publikum i en sådan grad, at man simpelthen må overgive sig til denne ildsjæl, der gerne danser på toppen af et fyrtårn – eller blive gruelig forskrækket.

Hvordan er han?
Han er bestemt ikke ludoman i livets spil, snarere eftertænksom, kløgtig, til tider endda nænsom.
Pionér og opdagelsesrejsende og isbryder og udforsker af teatrets evige muligheder, det er han.
Altid balancerende på kanten øser og øser han af sine ubegribelige kilder - selv når han slapper af med at lave film, revy, gøgl og cirkus - som skuespiller, instruktør, dramatiker og underviser.
Han gør indtryk i kraft af de mange krydsninger, der flettes ind og ud af hans væsen, latteren,
det generøse, det tænksomme. Hvilket altid parres med den form for alvor, som til forveksling
minder om smerte og som forsyner ham med det overskud, der får ham til at blive ved og ved –
på trods.

Hvorfor?
Såfremt man efter hans død går ind og dissekerer han hjerte, vil man formentlig finde et ekstra
hjertekammer, hvor den hemmelige nøgle til hans liv ligger svøbt i et væv af angst og mod:
En nøgle, gjort af kærlighed til teater for livet.

(Niels Vandrefalk, Teatermand, 2003)

Hvad siger andre?

” En vandrefalk, en enegænger. En troublemaker, en paria.
En fighter, en drømmer - en skuespiller.
Der er masser af farver på manden, der engang lagde sig ud med det meste af den danske nationalscene.
Uden sikkerhedsnet kastede han sig ud i et liv, hvor han ville være
ene og skulle være stærk.”

(Hanne Risgaard, DR, P1. 2002)

Falken er uddannet på Det kongelige Teaters elevskole i 1968.
I kraft af sine flyveevner kunne han have valgt at udfolde sig i det etablerede teaterliv.
I stedet blev han én af de bærende kræfter i det opsøgende teater og børneteatret, der som en revolution ændrede det teaterpolitiske
Danmarksbillede i slutningen af 60-erne og begyndelsen af 70-erne.
Siden har han kæmpet for sine idéer.
Og i 35 år har han været på landevejen, altid med 50% af sit repertoire for børn og 50% for unge
og voksne.
I en alder af 60 år har hans enmandsteater nu også fået tag over hovedet.

(Martin Elung, Teaterkonsulent, Vestsjællands Amt, 2002)